3B Gruppen på Aalholm Slot
Hos 3B Gruppen står vi for restaureringen og renoveringen af Aalholm Slot og en række af de historiske ejendomme omkring slottet.
Det er et helt særligt projekt og en af de større samlede slotsrenoveringer i Danmark. Her arbejder vi med alt fra fredede bygninger og historiske detaljer til moderne løsninger, der skal fungere mange år frem.
For os handler det om respekt for det gamle og kvalitet i det nye.
Med vores egne tømrere, snedkere, murere og malere arbejder vi hver dag på at bevare, restaurere og genskabe de detaljer, der gør Aalholm helt unikt.
Vi bygger ikke bare for i dag. Vi arbejder med bygninger og håndværk, der skal leve videre i generationer.